Skræmme-bange-sang

Skræmme-bange-sang

Når som´ren er kaput

og ferien den er slut

så kan vi fornemme

at det er sjovt at skræmme:

Med skrækkelige masker

Og hvide ben der rasler

vil vi skræmme mørket væk
- med gys

 

Uhyggelige dragter

der laver grimme fagter

det er rigtig fælt

- Og er du ingen helt

bli´r du måske bange,

men kan du synge sange

kan du skræmme mørket væk
- med lyd

 

Når mørket falder på,

så skal vi ud at gå

ud til vore venner

og alle dem vi kender.

Vi har græskarlygter

så skyggerne de flygter

når vi skræmmer mørket væk - med lys

 

Vi ringer på din dør

og hør så, når vi spør´

”Godter eller gys?”

Vi kommer med et lys

i et græskarhoved’

du taber ikke modet.

Det er kun uhyggeligt
- for sjov

 

 Tekst - copyright:    Hanne Løkke Winther
Melodi: evt: Hammer hammer fedt 


Læs også gerne historien om 
"A-B-C røveriet",
under fanen: "Historier"